|
3fisk/Reklamebureau Aarhus | Lige nu på 3fisk reklamebureau i Aarhus
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
09.12.13 |
|
|
Vi genopliver håndtegningen... på iPad! |
|
|
|
|
|
|
|
Vi indrømmer, at vi ofte sukker lidt over tabet af det håndværk som engang var synonym med reklametegnernes arbejde. Heldigvis er vi gode til at overbevise vores kunder om gamle dyders værd, og deres mulige brug til at skabe øget omtale, trafik og deling af webindhold uden dyr annoncering.
Derfor sidder 3fisks kreative direktør lige i øjeblikket og håndtegner medarbejderportrætter 12 timer i døgnet og han har allerede tegnet én Bamboo pen ihjel, for selvom det hele udføres på iPad, så slides pennes spids mod tablet'ens glas på sammen måde som grafit mod papir.
De 18 medarbejderportrætter kommer til at præge hovedparten af Revision 2 A/S nye website som 3fisk reklamebureau i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.
Vi kan endnu ikke afsløre det nye site, men herunder kan du se et lille udvalg af portrætterne tegnet på iPad.
Opgavetype: Website, medarbejderportrætter
Kunde: Revision 2 A/S. |
|
|
|
|
|
|
|
|
09.12.13 |
|
|
3fisk har lavet årets julekort for Statsbiblioteket i Aarhus |
|
|
|
|
|
|
|
Ind i mellem arbejdet med portrætterne som du kan se eksempler på ovenfor, har vi også haft nytte af iPad'en som tegneplade, da vi udførte årets julekort for Statsbiblioteket i Aarhus.
Bogtårnet, der er kendt af de fleste århusianere, skulle naturligvis indgå i billeder, ligesom der er referencer til et par af Statsbibliotekets store projekter. Glædelig jul!
Opgavetype: Illustration/julekort
Kunde: Statsbiblioteket, Aarhus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
22.10.13 |
|
|
Ikke mere PIS... |
|
|
|
|
|
|
|
Silkeborgs nuværende borgmester Hanne Bæk Olsen har med et enigt byråd bag sig besluttet, at der skal etableres et parkeringsanlæg under byens torv. En gruppe bestående af ledende erhvervsfolk mener, at det er en vanvittig beslutning, fordi der ikke er behov for flere parkeringspladser i området, fordi erhvervslivet på byens torv vil lide betydelige tab i de to år byggeriet forventes at stå på, fordi torvets gamle bygninger (Hotel Dania og Odd Fellow palæet) vil tage skade på grund af byggeriet og fordi parkeringsanlægget er alt for dyrt, i forhold til det antal pladser der opnås.
Gruppen er også dybt frustrerede over, at de ikke er blevet inviteret til at deltage i processen og at Hanne Bæk Olsen senest har erkendt, at der kan blive tale om en negativ købssum for den nordjyske entreprenør, der som den eneste har budt på entreprisen. Hun vil med andre ord betale entreprenøren for at købe rettighederne til at bygge parkeringsanlægget.
DI’s seneste analyse over erhvervsklimaet i landets kommuner (Lokalt Erhvervsklima 2013) placerer Silkeborg som den kommune i Danmark med det fjerde dårligste erhvervsklima. Det er i lyset af den placering, at gruppen har tilhængere blandt kommunens mest fremtrædende erhvervsfolk, der mener, at erhvervsklimaet de kommende år vil nå bunden af DI’s skala, når byggeriet igangsættes, specielt for de virksomheder der ligger på torvet.
Ingen i Silkeborg ville tage opgaven
Gruppen har derfor bedt reklamebureauet 3fisk om at udvikle en kampagne, der op til kommunalvalget skal skabe klarhed omkring konsekvenserne af Hanne Bæk Olsens planer og forsøge at aftvinge hende svar på de åbenlyse spørgsmål byens borgere har til projektet og som hun tidligere ikke har villet svare på.
I følge gruppen, var der ingen reklamebureauer i Silkeborg, der turde eller evnede at varetage opgaven, hvorfor de søgte bureauer i Aarhus og valgte 3fisk på grund af bureauets tidligere kampagner.
Ny politisk bevægelse
Strategien er at etablere en politisk bevægelse, Politisk Indignerede Silkeborgensere, forkortet: PIS. Netop ordet indignerede er en præcis beskrivelse af, hvordan personerne bag bevægelsen oplever det politiske miljø i Silkeborg og planerne for torvet. De er opbragte, harmfulde og oprørte. På samme måde som franskmanden Stéphane Hessel med sin bog ”Indignez vous” opfordrer de unge i Frankrig til at kæmpe for beskyttelse af deres demokratiske rettigheder, er vores mål med kampagnen for PIS, at sikre borgernes demokratiske rettigheder i Silkeborg.
Skarp og selvironisk Det opsigtvækkende akronym skal nok få læserne af Midtjyllands Avis' opmærksomhed og nogle vil sikkert få kaffen galt i halsen. Men vi er overbeviste om, at borgerne i Silkeborg generelt vil tage godt imod kampagne, fordi vi med forkortelsen og kampagnens øvrige tone og stil giver bevægelsen en vis ironisk distance til deres egen kampagne og gør det med et glimt i øjet.
Det har i vores rådgivning til kunden og eksekvering af kampagnen været afgørende for os, at tonen er både sober og venlig for at kunne tiltrække tilhængere fra begge sider af de politiske fløje. Vi ønskede, at gruppen skulle fremstå overskudsagtig og ressourcestærk, både økonomisk og intellektuelt. Det virker intimiderende i forhold til borgmesteren og byrådet, men samtidig tillokkende på alle byens borgere uanset deres politiske overbevisning. Derfor anbefalede vi gruppen helsidesannoncering i de førende aviser og et navn til bevægelsen, der rummer et lidt højtragende begreb og en forkortelse, som minder om et bandeord, der dog i dag er så stuerent, at selv nationale politikere nu og da bruger det...
Annoncerne har vakt opsigt
Næste inden kampagnen kom i gang, blev den en af hovedhistorierne i nyhederne på Østjyllands Radio. Også borgmesteren reagere promte, med svar på PIS's Facebook-profil og endvidere via helsides annoncer, der specifikt retter sig mod PIS-kampagnen og gruppen af personer bag.
Kampagnen afvikles de kommende uger op til kommunalvalget i de førende lokalmedier i Silkeborg.
Opgavetype: Udvikling af kampagne.
Kunde: Ledende erhvervsfolk i Silkeborg.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
09.09.13 |
|
|
Vi slog alle rekorder og vækstede Tour de Femme med 44% ... |
|
|
|
|
|
|
|
Danmarks bedste motionsoplevelse blev afholdt med succes den 8. september
Lige så stålsatte vi er, når det gælder opgaver for vores kunder, er vi stålsatte på at skabe noget unikt, når projektet er vores eget. Tour de Femme har en tilfredshedsgrad på 98.7% og vi jagter indædt de 100!
Løbet er vores legeplads, hvor vi i direkte kontakt med slutbrugerne tester nye markedsføringstiltag.
Løbet har ry for at være landets bedste med et serviceniveau uden sidestykke og en stor margin til vores nærmeste konkolleger i branchen.
Tour de Femme er en af de mest effektive markedsføringkanaler målrettet "Primetime" kvinderne
Løbet oplever en ekstrem succes som alternativ annonceplatform målrettet kvinder +35 år. Segmentet går også under overskriften "primetime kvinderne" og er det mest købedygtige publikum nogensinde.
Tour de Femme er blevet populært hos både brandannoncørerne og mindre virksomheder, der ønsker billig, målrettet eksponering af deres varer... i særdeleshed produktintroduktioner.
Eksponeringer foregår primært via product placement, tryvertising (gaver) og lodtrækningspræmier.
Den samlede pulje i år nåede således næsten én million kroner i gaver/præmier. Hver deltager kunne gå hjem med en gavepose til en værdi af 717 kr. udelukkende fullsize produkter.
Facebook bruges aktivt og vi rammer 100.000 brugere på promoverede indlæg og det er ikke unormalt, at op til 500 brugere sætter sig til tastaturet og aktivt giver feedback i tråden.
Hvor mange motionsløb i øjeblikket oplever tilbagegang, er Tour de Femme p.t. et af de hastigst voksende motionsarrangementer i Danmark. Med 1300 deltagere i år, kunne vi notere en vækst på 44% ift. 2012 og et forsigtigt gæt lyder på 1800 deltagere d. 7. september 2014, hvor vi igen afholder Tour de Femme.
Læs mere om løbet og tilmeld dig på: www.tourdefemme.dk
Find løbet på Facebook: www.facebook.com/tourdefemme
Og løbets egen superhelt, Major Vandkanin, på: www.facebook.com/vandkaninen
Opgavetype: Udvikling, markedsføring og drift af Danmarks mest eksklusive motionscykelløb.
Kunde: 3fisk reklamebureau/Tour de Femme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16.08.13 |
|
|
Skift af indrykningsmedie gav øjeblikkeligt flere gæster i restauranten... |
|
|
|
|
|
|
|
Rebranding af restaurant italia
På baggrund af vores årelange samarbejde med Café Ziggy-kæden, blev vi kontaktet af Italias indehaver, der havde bemærket vores opsigtsvækkende tilgang til caféernes markedsføring. Han synes godt om den tydelige sammenhæng i alle materialer og brugen af lige dele humor og glimt i øjet.
Italia har ligget i hjertet af Aarhus siden 1985 og er dermed Aarhus ældste italienske restaurant.
Siden starten har Italia koncentreret al deres markedsføring på én og samme kanal, med annoncer i Aarhus Onsdag hver uge... de sidste 28 år!
Skift til nyt annoncemedie øgede salget med 2500 a la carte menuer
Som det allerførst step i processen med at repositionere Italia og genvinde markedsandele, anbefalede vi, 3fisk reklamebueau i Aarhus, at flyttet annoncekanalen til Lokalavisen(erne), hvis læserskare passer bedre til Italias målgruppe(r). Det gav bonus fra første annonce og øgede salget af a la carte menuer med 2500 over det første kvartal.
Genkendelighed, humor og nye menuer
Italien har tidligere blafret lidt i vinden, når det kommer til tone og stil og der har ikke været en klar linje i det visuelle univers. Derfor er der udviklet et nyt stramt udtryk, med flere gennemgående elementer, der øger genkendeligheden. Der arbejdes med humor på flere niveauer i både skrift og billede og denne afstemmes/gradbøjes nøje i forhold til målgruppens alder, annoncens budskab m.m.
Herunder kan du se et lille udpluk af de nye annoncer...
Opgavetype: Rebranding, annoncekampagne (image- og produktannoncer), menukort, gave- og postkort, flyers, gadestandere m.m.
Kunde: Ristorante Italia. |
|
|
|
|
|
|
|
|
21.06.13 |
|
|
Nyt kvalitetmærke betyder, at danske virksomheder kan købe sindsro... |
|
|
|
|
|
|
|
Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH, er det fælles talerør for en relativt ny branche af virksomheder, som tilbyder IT-hosting til virksomheder, organisationer og private.
Foreningens formål er at højne kvalitets- og sikkerhedsniveauet inden for kommercielt salg af IT-hosting ydelser samt at gøre det lettere for købere af IT-hosting at gennemskue kvalitet og sikkerhed.
Ny kvalitetsordning
Det skal være let for danske virksomheder at vælge kvalitetshosting. Derfor har BFIH etableret en certificeringsordning med tilhørende kvalitetsmærke for IT-hostere. Ordningen bygger bl.a. på ISAE 3402 og indebærer, at alle BFIH's medlemmer forpligter sig til at leve op til en række kvalitetskrav. Og de skal ikke bare sige at de gør det, de skal faktisk løbende dokumentere det over for en ekstern auditør.
Overliggeren er sat højt, da certificeringsordningen er lagt på et niveau, som er højere end branchens generelle standard i Danmark.
Alternativ strategi giver besparelse på mediebudgettet
3fisk har leveret strategien og det visuelle univers, der i den kommende tid, skal brande og informere om det nye kvalitetsmærke overfor målgruppen via de certificerede medlemmers websites.
Kampagnen er første step i en større imagekampagne, der senere på året udrulles via alle medlemmers hjemmesider.
Tanken har fra starten været at udnytte den store trafik medlemmerne tilsammen genererer, så i stedet for at indrykke kampagne i trykte medier, køres annoncerne som faceups, på medlemmerne egne websites, hvilket spare foreningen store udgifter til indrykninger.
Opgavetype: Kampagne.
Kunde: Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH. |
|
|
|
|
|
|
|
|
05.03.13 |
|
|
AgroTech får nye kunder i butikken første dag annoncen er indrykket... |
|
|
|
|
|
|
|
Endnu et skud på stammen i serien af branding-/produktannoncer for AgroTech. Opgaven lød denne gang på at vise problematikken omkring lokal afledning af regnvand (LAR-teknologi) eller måske snarere mangel på samme. Annoncen virkede efter hensigten og allerede sammen dag som den blev indrykket, udløste den nye kunder og konkrete opgaver.
Tekstuddrag fra annoncen:
"De senere års skybrud har vist, at det nuværende kloaksystem ikke kan opsamle så store mængder vand på én gang, og kloakrør så store som Rundetårn, pynter ikke just i bybilledet. Heldigvis findes der andre løsninger til lokal afledning af regnvand, fx grønne livsmiljøer i form af grønne tage og vægge."
Opgavetype: Imageannonce 1/1 side magasin.
Kunde: Agrotech. |
|
|
|
|
|
|
|
|
28.01.13 |
|
|
Børsen-annonce om et af førevarehistoriens paradokser |
|
|
|
|
|
|
|
Opgave lød på at brande AgroTechs utallige services til fødevarebranchen i én og samme annonce. Gerne med kant, glimt i øjet og ja, hvorfor ikke også tale op til læserne og lade disse lære noget af annoncetekstens indhold. En bredspektret udfordring, hvis løsning lå i historiebøgerne.
Annoncen er den første i en serie af brandingannoncer for AgroTech.
Tekstuddrag fra annoncen:
"De første konservesdåser (1810) var lavet af jern, vejede ofte mere end indholdet og var stort set umulige at åbne. Derfor måtte britiske soldater bruge alt fra bajonetter til riffelkugler for at få adgang til deres feltration. Fik man hul, skulle man dog vare sig med mængden af dåsemad, da indholdet kunne føre til blyforgiftning pga. dåsernes blylodninger. Først 60 år senere, hvor dåserne nu blev lavet i stål og et noget tyndere materiale, blev en egentlig dåseåbner egnet til den private husholdning opfundet.
Hvorfor tænkte ingen på, hvordan man fik maden ud af dåsen? Det havde vi gjort."
Opgavetype: Imageannonce 1/1 side tabloid.
Kunde: AgroTech. |
|
|
|
|
|
|
|
|
02.01.13 |
|
|
Mens den generelle julehandel faldt, steg Tour de Femmes julesalg med 46% |
|
|
|
|
|
|
|
Renset for prisudvikling lå detailsalget i december 2012 3,5 procent lavere end i samme måned 2011. Nedgangen var størst i salget af fødevarer og andre dagligvarer, hvor faldet var på 4,6 procent.
Anderledes positiv så det ud da vi, 3fisk reklamebureau i Aarhus, 9. december gav startskud for salget til 2013-udgaven af vores motionscykelløb for kvinder, Tour de Femme. 3 uger senere var godt 1/3 af løbets billetter revet væk, hvilket modsvarer en stigning på 46% i forhold til samme periode i 2011.
Konceptet bag Tour de Femme er udviklet af reklamebureauet 3fisk, der også har stået for drift og afvikling af løbet siden 2010. Tour de Femme giver os en enestående mulighed for at komme helt tæt på et af landets mest beslutningstræffende og købestærke segmenter: Primetime kvinderne, som er et af vores ekspertise områder.
Årlige vækstrater har ligget konstant på over 30% og løbet sendte i 2012 mere end 900 kvinder ud på den smukke og hårde Tour-rute på 103 km syd for Aarhus. Via løbets velgørenhedsgaranti, stillet af 3fisk, gav vi i 2012 35.000 kr. til kampem mod brystkræft, der rammer 1 ud af 9 danske kvinder.
Hvor mange motionsløb i øjeblikket oplever tilbagegang, er Tour de Femme p.t. et af de hastigst voksenden motionsarrangementer i Danmark og vi ser frem til at slå alle rekorder i år, hvor deltagermaks. er hævet til 1200.
Som tidligere er det Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard, der skyder løbet i gang. Det sker søndag d. 8. sep. 2013 kl. 09.00, med start og mål i Mindeparken.
Læs mere om løbet og tilmeld dig på: www.tourdefemme.dk
Find løbet på Facebook: www.facebook.com/tourdefemme
Og løbets egen superhelt, Major Vandkanin, på: www.facebook.com/vandkaninen
Opgavetype: Udvikling, markedsføring og drift af Danmarks mest eksklusive motionscykelløb.
Kunde: 3fisk/Tour de Femme. |
|
|
|
|
|
|
|
|
06.11.12 |
|
|
3fisk tager DM kampagnen ét trin op og udgiver håndindbundet bog... om spiraltrapper! |
|
|
|
|
|
|
|
Bogbinderiet i Aarhus ønskede at få byens arkitekter i tale med tilbud om at stå for den fulde produktion (print og indbinding) af deres projektmappe ved at anskueliggøre det paradoksale i at sælge byggeprojekter til hundrede af millioner via fotoprint indbundet som paperbacks.
Vi valgte at løse opgaven med eksemplets magt. Derfor skrev og producerede vi en 34 siders bog om spiraltrapper, trykt på 5 forskellige slags papir samt pergament, i 4 forskellige gramvægt.
Bogbinderiet stod for tryk på deres digitale trykmaskine og forestod naturligvis håndindbindingen af bøgerne med hardcover, lærredssvøb og foliepræg.
Det er der kommet en meget smuk bog ud af, lavet i 50 eksemplarer, som i den nærmeste tid bliver sent ud til udvalgte arkitekter.
Uddrag fra bogens indledning:
Denne bog er et eksempel på at tage et produkt ét trin op. Målet er at give modtageren, i dette tilfælde dig, en øget oplevelse af kvalitet gennem detaljens kraft. Derfor er denne bog ikke metervare, men et produkt lavet i hånden, i ganske få eksemplarer ud fra stolte, gamle traditioner for håndindbinding.
Det giver rig mulighed for variation og opfyldelse af særlige ønsker til form, farve og materialevalg som f.eks. kunne relatere til projektmappens indhold.
Det færdige resultat er ikke bare smukt at se på, det giver modtageren oplevelser ud over det visuelle i form af duft- og berøringsindtryk. Og det sætter sine spor! Effekten kalder vi ofte en god mavefornemmelse.
En håndindbundet bog er som en snoet trappe. Nogle vil måske mene, at trapper blot er en endeløs række trin, der ligegyldigt forceres for at nå fra A til B. Men alle trapper er ikke født lige... Spiraltrappen f.eks. er i sagens natur rund.
Konstruktionen er ofte meget mere kompleks end en konventionel trappeløsning og dens særlige form giver et væld af nye detaljer, som trappegæsten kan nyde på sin oplevelsesrejse, gående op eller ned ad trappen. På samme måde er den håndindbundne projektmappe mere kompleks i sin udførelse end en maskinproduktion, men også en langt større oplevelse for modtageren...
Opgavetype: Direct Mail kampagne.
Kunde: Bogbinderiet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18.09.12 |
|
|
Når en brøkdel bliver til 100 procent... |
|
|
|
|
|
|
|
Gravør Dynesen er en af Danmarks førende gravører. Dynesen trækker sin historie tilbage til 1936 og er i dag sparringspartner på udviklingsopgaver for virksomheder som bl.a. Velux, Lego, Bent Brandt, Lindberg, Grundfoss, Pressalit og mange flere. Med så flot en referenceliste var det oplagt at lave Gravør Dynesens nye website case-båret og vise nogle af de detaljer som Dynesen tilføjer sine kunders mesterværker under overskriften: “Selvom vores graveringer kun udgør en brøkdel af det samlede produkt, giver vi vores andel 100 procent...”
3fisk webbureau i Aarhus har stået for totalentreprisen på det nye site, der allerede har givet bonus i form af øget ordretilgang samt side ét placering på Google på ønskede søgeord.
Opgavetype: Website.
Kunde: Gravør Dynesen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
01.07.12 |
|
|
400 blåmuslinger bliver til atypisk DM kampagne... |
|
|
|
|
|
|
|
Nomineret til DM Prisen 2013 og semifinalist i The DMA Intemational ECHO Awards 2013 i USA
Invitationerne til en af årets vigtigste fødevarekonferencer bliver sendt ud i dag i en noget atypisk indpakning. DM kampagnen, der er udviklet af 3fisk, reklamebureau i Aarhus, emmer af det nye nordiske køkken.
Tryksagen, som ikke er meget større end en østersperle, bliver sendt ud vakuumpakket i 400 danske blåmuslingeskaller til landets største fødevareproducenter. I skallerne ligger også en 1/2 teskefuld langtidsristede, økologiske perlebyg for at give modtageren den helt rigtige lydoplevelse ved modtagelsen.
Ingredienser:
400 dampede, rensede blåmuslinger
400 o-ringe, 8 mm
1 kg økologiske, langtidsristede perlebyg (lydgiver)
0,5 m2 trykt folie til mavebælter
Den mindste tryksag vi til dato har kreeret
2 mm rullestok i træ (til at rulle tryksagen)
Rigeligt med fingersnilde
En ordentlig portion tålmodighed
En særlig tak til slagtermester Leif Albrecht fra Kødhjørnet, Trøjborg, der efterhånden er blevet fast leverandør af vakuumposer til reklamebureauet 3fisk.
Opgavetype: DM kampagne.
Kunde: Future Food Innovation / AgroTech. Projektet er støttet af Region Midt samt EU.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
23.05.12 |
|
|
Ret til eget rat... |
|
|
|
|
|
|
|
Vi har alle været der, før vi fik kørekort, afhængige af andre og begrænset i vores adfærd, fordi vi endnu ikke havde “rat” til selv at køre bil. Vi har i særdeleshed oplevet det, da vores kreative direktør først tog kortet som 38-årig! Det skal siges til hans forsvar, at han kunne nå vidt på sin cykel og gladelig tog turen til Skagen efter is... fra Aarhus... bare fordi han kunne.
Han indrømmer dog blankt i dag, at han nu ikke ville undvære kørekortet for noget i verden og friheden forbundet med egen bil, er uden sidestykke. Derfor har 3fisk reklamebureau, frisk i erindring, visualiseret nogle af goderne ved retten til at føre bil i relation til generne ved det modsatte.
Med forståelse for en lille virksomheds begrænsede markedsføringsbudget, var fotografering fra starten udelukket, hvorfor det blev valgt at arbejde i et semi-naturalistisk, grafisk univers, med få, klare virkemidler. I processen med at opbygge et stærkere brand omkring køreskolen, skiftede denne navn fra Vores Køreskole til Kørekompagniet og der blev udviklet et fastpriskoncept, der kraftigt differentierer Kørekompagniet fra andre køreskoler.
Opgavetype(r): C.I. inkl. nyt navn, strategi, kommunikationsplatform, annoncekampagne.
Kunde: Kørekompagniet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
07.05.12 |
|
|
Morsø valgte et lille webbureau til at varetage deres største internetsatsning i nyere tid... |
|
|
|
|
|
|
|
Hvorfor vælger en stor velrenommeret virksomhed med historie tilbage til 1853, et lille århusiansk reklame- og webbureau, med kun 7 år på bagen, til at stå for deres største internetsatsning i dette årti?
Spørgsmålet har sikkert ligget mange på tungen, da Morsø Jernstøberi i dag launchede deres nye webshop: Morsø Living.
Peter Jessen Hansen, adm. direktør, Morsø Jernstøberi A/S, giver i en pressemeddelelse svaret:
Brændeovnseksperten Morsø har masser af designsucceser på samvittigheden, og med Morsø Living lanceres nu en række nye, lækre produkter, der giver alle ude-entusiaster frit spil til at boltre sig i blandt andet nye løsninger med ild og funktionelt grillgrej.
De eksklusive nyheder til udelivet på terrassen og i haven kan studeres og købes på en specialdesignet webshop, morsoliving.dk, der designmæssigt har haft det århusianske reklamebureau 3fisk, som ideudvikler og livgiver.
”Vi er meget glade for vores nye Morsø Living site og webshop, og for det tætte og frugtbare samarbejde med 3fisk, som i høj grad skal medkrediteres for det vellykkede resultat, udtaler direktør Peter Jessen Hansen.
Da vi startede processen omkring opbygningen af det nye Morsø Living koncept, var vi bevidste om, at det krævede ekstern sparring med et professionelt webbureau, der forstod vores brand og evnede at implementere en konceptudbygning, som både skulle signalere en ny og selvstændig identitet, men samtidig også være betingelsesløst tro mod Morsø-brandets kvalitetskendetegn.
Reklame- og webbureauet 3fisk har løftet denne opgave forbilledligt. Deres idérigdom, engagement og visuelle styrke har, sammen med deres indlevelse i og forståelse for vores forretningsmæssige visioner og strategier, tilført Morsø Living konceptet den fornyelse, stil og helhed, som var målsætningen fra starten.
3fisk har gennem hele processen fulgt opbygningen tæt og har helt selvfølgeligt påtaget sig rollen som tovholder og kvalitetssikrer. Det har givet os en stor tryghed i processen og tilfredshed med det endelige resultat. Vi glæder os derfor også meget til at fremvise produktet af vores fælles anstrengelser Morsø Living, slutter direktør Peter Jessen Hansen.”
Opgavetype: B2C eCommerce site design, informationsarkitektur, usabillity m.m
Platform: Dynamicweb (No Zebra har varetaget al kodearbejde på opgaven).
Kunde: Morsø Jernstøberi A/S.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.04.12 |
|
|
Affald, det er da noget vi spiser... |
|
|
|
|
|
|
|
Hvert år smides der mad ud for mellem 8-16 mia. kroner i Danmark. Man skændes lidt om beløbets størrelse, men selvom man tager de positive briller på (8 mia.), er tallet uhyrligt. Madspild er et af Agrotechs vigtigste fokuspunkter og derfor kalder de til konference for at give inspiration og værktøjer til at nedbringe spildet. Konferencen er målrettet storkøkkener samt kantiner i landets største virksomheder.
3fisk, reklamebureau i Aarhus, fik til opgave at indkalde til konferencen og det mundede ud i en holdningsbearbejdning af målgruppen, der skulle reprogrammeres fra at tænke affald til at se nye, spændende ingredienser under arbejdstitlen: Affald, det er da noget, vi spiser.
Sammen med kokken Mads Nybroe, fra restaurant Beta, har vi udviklet 5 små retter, der skal indgå i en Diretc Mail kampagne, så vi både kan rykke målgruppens opfattelse af affald og skabe interesse for konferencen via deres smagsløg.
Til hvert produkt udviklede 3fisk unikt packet design, og de enkelte retter blev navngivet , så de, sat i rigtig rækkefølge, danner ordet: Waste.
Under hensyn til det relativt lille oplag, er hele kampagnen udført som håndarbejde. Tak til alle de involverede som hjalp til med at “indpakke” produkterne.
Opgavetype: DM kampagne.
Kunde: AgroTech.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
24.04.12 |
|
|
Snigpremiere på verdens måske mest hårdføre DM kampagne... |
|
|
|
|
|
|
|
I morgen tidlig modtager 150 af landets førende fødevareproducenter, en noget særpræget og hårdfør invitation til åbningen af AgroTechs nye gastronomiske innovationslaboratorium: Foodture Lab.
Alle hos 3fisk reklamebureau, indehavere som ansatte, bidrog med håndsamlingen af invitationerne, der består af i alt 12 løsdele (heraf 5 “knivsblade”) der samles med 2 bogskruer. Pga. den foldeknivslignende opbygning har indbydelsen fået kælenavnet: The Swiss Army Knife for Food Companies!
Indbydelserne sendes ud vakuumpakket med hjælp fra vores foretrukne slagter, en stor tak til “Kødhjørnet” på Trøjborg, og er hårdføre som ind i h...! Vi har testet, at den fint klarer 5 min. på panden uden at blive tør i pappet.
En særlig tak også til Digitaltrykkeriet, der velvilligt påtog sig opgaven til trods for en helt umulig deadline og tillige udførte leverancen med exceptionel finish.
Opgavetype: DM kampagne.
Kunde: AgroTech.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
22.04.12 |
|
|
Nu gider virksomhederne sgu ikke høre mere bullshit... |
|
|
|
|
|
|
|
Funch & Nielsen, med afdelinger i Skive, Nykøbing Mors og Thisted, er et af de største advokatfirmaer på den nordjyske halvkugle, og de er ny kunde hos 3fisk reklamebureau i Aarhus. Vi har netop løst den første opgave for dem, som lød på at skabe en dagbladskampagne, der med lige dele bid og afvæbnende humor, kunne brande Funch & Nielsens kernekompetencer overfor såvel erhverv som private.
Det er der kommet en serie sjove og til tider pågående annoncer ud af. De har allerede høstet store roser og opmærksomhed fra både samarbejdspartnere og de nordjyske medier, der har set annoncerne, før den egentlige premiere denne weekend, hvor de første helsider indrykkes.
Samarbejdet med Funch & Nielsen inkluderer også brush up på virksomhedens corporate identity og de kommende uger vil blive brugt på at ajourføre denne på alle kanaler. Next step bliver revision af hjemmeside samt diverse aktiviteter i lokalområdet.
Opgavetype: Annoncekampagne inkl. opstramning af C.I. Kunde: Funch & Nielsen.
Klik på annoncerne for at læse brødteksterne! |
|
|
|
|
|
|
|
|
28.02.12 |
|
|
Nyt website skal gøre det lettere for Aarhus Motions 75.000 kunder at tilmelde sig løb... |
|
|
|
|
|
|
|
Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus, herunder DHL-stafetten, Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon, iFORM Kvindeløb, SMUK kvindeløb og DUPont Løbene.
Sammenlagt bliver det til mere end 75.000 løbere som årlig tilmelder sig Aarhus Motions løb via deres hjemmeside. 3fisk reklame- og webbureau i Aarhus har stået for udviklingen af det nye site i samarbejde med Sportstiming, som har kodet platformen sitet funderer på.
Med sitet følger også launch af Aarhus Motions nye Corporate Identity.
3fisk har gennem de sidste 3 år stået for markedsføringen af alle Aarhus Motions løb.
Opgavetype: Website/eShop
Kunde: Aarhus Motion. |
|
|
|
|
|
|
|
|
26.01.12 |
|
|
I mørke virker selv ikke verdens ældste trick... |
|
|
|
|
|
|
|
På mindre end 50 meters afstand er selv en nøgen person stort set usynlig i mørke. Med The Bright Maker ses dine refleksioner på 140 meters afstand og du reducerer derved risikoen for at blive påkørt med 85%, når du færdes i trafikken. Det er måske værd af reflektere over!
Plakaterne henvender sig til unge og trækker bevidst parodiske paralleller til kampagnen for en kendt alcopop-drik til samme målgruppe, der for nogle år tilbage skabte en del debat for sin brug af nøgne modeller.
Kampagnen skydes i gang i uge 5 via poster på uddannelsesinstitutioner i Aarhus og støttes af postkort, microsite (landingpage) samt uddeling af 2000 gratis Bright Maker-refleksveste. Efterfølgende honoreres brugere med gratis batterifri lygter fra Reelight, hvis de spottes med The Bright Maker-vesten af Aarhus Cykelby udsendte “spioner”.
Opgavetype: Kampagne (trykte og elektroniske medier).
Landingpage: TheBrightMaker.dk
Kunde: Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune.
PS. Vi er meget bevidst om vores etiske ansvar i forhold til unge målgrupper. Derfor har vi som de først i landet indført påskrift på al markedsføring, såfremt modeller er retoucherede for at ændre deres fysiske fremtræden... som tilfældet er på disse posters. Vi ønsker ikke at føje til den misforståelse, at modeller altid er afspejling af den virkelige verden. Plakaterne bærer derfor påskriften:
(The Photograph has been retouched to modify the physical appearance of a person) |
|
|
|
|
|
|
|
|
17.12.11 |
|
|
Aarhus Cykelby ønsker glædelig (h)jul |
|
|
|
|
|
|
|
Med en række klassiske adshels ønsker Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune, i de kommende uger, byens borgere glædelig hjul og godt nytår. De klassiske posters, der er designet af 3fisk reklamebureau, bliver indrykket i kommunens 100 AFA JCDecaux standere i Aarhus og omegn midt uge 51 og julehilsnen løber uge 52 ud.
Opgavetype: Outdoor kampagne (AFA JCDecaux adshels)
Kunde: Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune. |
|
|
|
|
|
|
|
|
18.11.11 |
|
|
Verdens største pakkekalender! |
|
|
|
|
|
|
|
Aarhus Cykelby (Aarhus Kommune, Trafik og Veje), har færddigjort arbejdet med at anlægge to cykelterminaler ved Egå Engsø. Terminalerne indeholder 56 aflåste cykelbokse, så bilpendlere nordfra, der arbejder i Aarhus, kan parkere ved Engsøen, tage deres egen cykel og cykle det sidste stykke via en nyanlagt, rekreativ rute ind til Aarhus midtby. Ved skift fra fire til to hjul slipper pendlerne for at sidde i kø og får samtid klaret dagens motion til og fra arbejde.
I anledning cykelterminalens etablering har Aarhus Cykelby & 3fisk udråbt den kommende højtid til cykel-jul. Derfor er cykelboksene i december måned omdannet til verdens største pakkekalender. 24 af boksene indeholder pakkegaver til bilpendlere, der gerne vil kombinere transporten til og fra arbejde med cykling noget af vejen.
Kampagnen kører via dagbladsannoncer, web og guerilla aktiviteter.
Læs mere om cykelterminalerne og deltag i pakkelegen på:
aarhuscykeljul.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
22.09.11 |
|
|
Hvornår har du sidst smagt en BroccoliBrus? (Nomineret til IAA-prisen) |
|
|
|
|
|
|
|
Vi er ved at lægge sidste hånd på S'madKassen public service kampagne rettet mod børn i Aarhus og omegn. Det handler om at lære at turde smage på maden samt prøve at sætte ord på oplevelsen. Herunder ses bl.a. de første testprint på adshell posters, der indrykkes i kommunens ca. 100 AFA JCDecaux standere i uge 41. Desuden nogle C.I. elementer og mockups på det kommende kampagnesite.
Opgavetype(r): Annoncekampagne (outdoors, postkort, flyers), C.I., kampagne website.
Kunde: AgroTech/Taste of Aarhus. Projektet er støttet af Aarhus Kommune, EU m.fl.
(Efterfølgende nomineret til IAA-prisen 2011 for bedste lokale public service kampagne) |
|
|
|
|
|
|
|
|
12.09.11 |
|
|
Kig ind i fremtiden for fødevarer og sundhed |
|
|
|
|
|
|
|
Invitationerne er ved at være klar til årets vigtigste fødevarekonference: FoodHealth Conference, der afholdes her i Aarhus med kendte talere fra ind- og udland. På programmet er bl.a. Nestlé, Paul Slone, SunCrowd og TheFoodPeople. Konference omhandler innovation, marketing og trends indenfor fødevaresundhed.
3fisk reklamebureau har udviklet det håndindbundne program, der foruden at tjene som invitation også fungerer som eksklusivt samlebind under konferencen.
Opgavetype: DM-kampagne, inkl. diverse konference aktiviteter.
Kunde: Future Food Innovation / Agrotech. |
|
|
|
|
|
|
|
|
22.08.11 |
|
|
Avisen har lagt sig med hovedpine... (udsat for annoncecencur) |
|
|
|
|
|
|
|
Det er næppe nogen hemmelighed, at dagbladene er trængt og voldsomt udfordret pga. faldende oplagstal og manglende annoncører. De kommende uger slår vi et slag for avisen under fællesbetegnelsen: “Længe leve avisen”. Med en landsdækkende annoncekampagne hylder vi dens kvaliteter og fremhæver nye platforme, der kan være med til at bevare avisen i sin originale form, papirudgaven, som vi elsker og for alt i verden ønsker at bevare. Kampagnen er en tretrinsraket, hvor avisen først bliver sløj, siden får det værre, for til sidst mirakuløst at komme sig og vende tilbage i sin bedste form nogensiden!
Annoncerne er lige dele humor og lune, men faldt dog et af landets største dagblade så meget for brystet, at mavesyren steg og de nægtede at bringe kampagnen. Vi troede ikke der fandtes annoncecensur i Danmark, men tager det som en hæder og bevis for, at annoncerne også har bid!
Annoncerne blev indrykke i hele Skandinavien og er derfor versioneret i både dansk, tysk og engelsk.
Opgavetype(r): Dagbladskampagne, kampagne website.
Kunde: Visiolink. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3fisk
Reklamebureau
Gartnerhaven 39
8541 Skødstrup
T 7023 3475
Send mail @
|
|
|
|
|
|